Iværksætterhus med fælles faciliteter/ rådgivning f.eks. regnskab

Vi skal tiltrække flere virksomheder til øen – gerne med helårsbeskæftigelse. Det kan fx være små kreative iværksættere og andre selvstændige virksomheder, hvor afstand til store byer ikke er en udfordring.

SF Samsø foreslår konkrete og målrettede initiativer og hjælp til nye virksomheder, som vælger at placere sig på Samsø. Fx i form af gratis internet i en periode, tilskud til flytteomkostninger el.lign. Virksomheder skal tilbydes mulighed for rådgivning indenfor fx regnskab, it og udvikling af forretningsplan. Tilbuddene fra Væksthus Midtjylland kan være gode, men er ikke tilstrækkeligt tilpassede nye mindre virksomheder.

SF Samsø støtter ideen om etablering af et iværksætterhus med fælles faciliteter og funktioner som fx erhvervsrådgivning.

Scroll til toppen